Kostpolitik på Klank Efterskole
Kosten er vigtig for os alle, og ikke mindst for eleverne på en Efterskole, hvor man både bor og går i skole. Hver dag serverer vi 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, som bliver sammensat efter kostanbefalingerne Skolen efterlever desuden de 8 kostråd.
Der er selvfølgelig mødepligt til alle hovedmåltider i hverdagen.
I køkkenet er der ansat en køkkenleder og 2 køkkenassistenter, som alle er køkkenuddannede, og tilsammen har en stor erfaring på forskellige køkkenområder.
Vi laver sund og varieret mad baseret på gode råvarer, og vi ønsker at anvende så få halvfabrikata som muligt i madlavningen.
Vi bager så vidt muligt alt vores brød selv og gerne med et kostfiberindhold på over 6 %.
Maden skal være varieret, spændende, se indbydende ud og den skal afspejle årets gang, både hvad angår årstidens sortiment og højtiderne.
I løbet af et skoleår vil vi lave forskellige temaer, vi vil lave traditionel mad men også følge tidens trend. Det skal være en fornøjelse at komme i køkkenet og spisesalen for alle. Vi vil gerne gøre eleverne bevidste om kostens betydning i deres hverdag og det forsøger vi at gøre ved at servere en sund og varieret kost, inddrage eleverne i madlavningen og være bevidste om at "maden først er sund når den er spist". Vi vil gerne præge eleverne til nogle gode, alsidige kostvaner, som lever op til de generelle kostråd. Derfor er sodavand, slik, sukkerholdige morgenmadsprodukter m.m. ikke velset i spisesalen.
Vi bestræber os på at have en god hygiejnestandard i køkken, spisesal og de nærliggende omgivelser. Der gælder selvfølgelig også for de personer, der færdes der: lærere, elever, håndværkere og selvfølgelig køkkenpersonalet. Maden lever op til de til enhver tid gældende hygiejniske krav, der er på området, og som er beskrevet i efterskolens egenkontrolprogram. Kontrolrapporten fra Fødevarerstyrelsen hænger frit tilgængelig i spisesalen og kan ligeledes læses her på hjemmesiden.
Se bemærkninger fra fødevarerstyrelsen - klik her
De 8 kostråd
- Spis frugt og grønt, 6 om dagen
- Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
- Spis kartofler, ris, pasta og groft brød hver dag
- Spar på sukkeret, især fra sodavand, slik og kage
- Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød
- Spis varieret og bevar normalvægten
- Sluk tørsten i vand
- Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen
Forrige: Skolens regler
Næste side: Måltiderne