Velkommen til Klank Efterskole
Kvittfjell venter lige nu spændt på 140 elever og lærere fra Klank Efterskole og vi glæder os bare så meget til ski og masser af sne. Søndag morgen kl. 05.45 går turen nordpå.
Vi har stadig ledige pladser til skoleåret 2012/13.
Kontakt kontoret eller meld dig til under " optagelse ".
Find os på facebook: Her
Vi udbyder flg. liniefag - 6 lektioner/uge. Læs mere om liniefagene ved at klikke på dem herunder.
Adventure, Ridning, Musik, Teater, Tekstil og Design, Håndbold/Fodbold og Dans
"Vi kommer bare alle sammen fra Klank efterskole og man passer på hinanden." Elevkommentar
Der sker mange spændende ting på Klank efterskole, og det gør det til en god oplevelse at være væk hjemmefra. Du vil møde en masse nye mennesker - vi er 120 elever og 22 voksne, og du lærer meget om dig selv og hvad det vil sige at indgå i et fællesskab.
Du vil opleve, at du har meget indflydelse på din dagligdag både i og udenfor timerne. Hvis du har en god ide, så arbejd for at den kan gennemføres. Brug demokratiet - elevråd, personale råd osv.
Vi har selvfølgelig også en masse gode traditioner på Klank, som vi holder meget af. Det er arrangementer som teaterugen, fastelavn, musikaftener, Intro-turen og lejrture.
"Når man er sammen med andre mennesker sker der noget - man sender noget ud og får noget tilbage!". Elevkommentar
Fællesskabet er en stor del af det at gå på Klank efterskole. Du møder jævnaldrende fra hele landet og kan få en masse nye venner.
Men fællesskabet kommer ikke af sig selv, du skal have vilje til at samarbejde. Til forskel fra folkeskolen er du her nødt til at samarbejde med alle både dag og aften. Derfor lærer du at omgås mange forskellige mennesker, og du lærer noget om dig selv.
For at vi alle kan indgå i fællesskabet har vi nogle klare regler. Skolen har tillid til, at du tager ansvar for at fællesskabet fungerer. Det ansvar betyder, at der er plads til alle og alle er lige betydningsfulde.
På Klank finder du ud af, at der er brug for dig og at du har brug for andre. Man kan ikke klare alting selv. Således beskriver en af vores elever det: "Der er bare en masse ting man gør for hinanden og det er en god ting, fællesskab".
"Ved at være sammen med andre mennesker, lærer man en del af sig selv at kende." Elevkommentar.
På Klank efterskole betyder det meget, at du og din værelseskammerat har det godt sammen. Værelset bliver som et hjem for dig og derfor er det vigtigt, at der er en god atmosfære. Både du og din værelseskammerat skal være enige om, hvordan tingene skal fungere på værelset.
Når man bor tæt sammen lærer man hinandens små særheder at kende. I finder ud af hvad glæder eller sårer hinanden og hvordan I reagerer på forskellige ting. Derfor ved din værelseskammerat også, hvordan han eller hun kan hjælpe - nogle gange kræver det bare lidt ekstra opmærksomhed eller lidt tid for sig selv.
En god stemning på værelset kræver en indsats fra dig; at du er positiv og åben over for din værelseskammerat. Nogle gange sker det også, at kemien bare ikke passer sammen. Derfor rokerer vi nogle gange mellem eleverne, så alle føler sig godt tilpas. Det er i alles interesse at værelseskammeraterne fungerer godt sammen
"Man kommer til at betragte lærerne som mennesker." Elevkommentar.
På Klank efterskole er dine lærere meget mere end bare en lærer. Vi er sammen 24 timer i døgnet - både når der er fest og når der skal læres noget. Det betyder, at du får et tættere forhold til dine lærere, end hvad du er vant til i folkeskolen.
Det tætte forhold gør det nemmere for dig i timerne. Når du kender dine lærere så godt, har du nemmere ved at stille spørgsmål til dem og få hjælp til lektierne efter timerne. Sådan forklarer en af vores elever det: "når vi er så meget sammen og kender hinanden så godt, så er der mere overbærenhed og forståelse".
Nogle elever opbygger et godt venskab til deres lærere og andre bruger dem, når de har kærestesorger eller andre problemer.
Klank er en fri efterskole, hvor vi forventer, du selv tager ansvar for skolearbejdet og tilpasser dig skolens regler. Vi lytter til dig og tager dig alvorligt, og vi forventer samme tillid fra dig.
Klank Efterskole tager hvert år i uge 5 på skitur. Turen går i øjeblikket til Kvitfjell ved Lillehammer.
Vi bor i små lejligheder ( 7 pers ) meget tæt på skilift og med adgang til fælleslokale, hvor vi hygger sammen om aftenen.
De skrappeste skiløbere får også tilbud om en dagstur til Hafjell.
Området er sne og elgsikkert..... dvs. området er fyldt med elge og fra vejen op til fjeldet er der altid en elg eller to i sigte.
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen vælges af og blandt skolekredsens medlemmer på den årlige generalforsamling.
Pr. 30. August 2011 består bestyrelsen ved Klank Efterskole af følgende:
Anker Nielsen- formand Email: anker.nielsen_adr.dk Tlf: 2164-4644
Orla Nielsen-næstformand Email: on_orlanielsen.dk Tlf: 2295-8477
Søren Johansen Email: gts_post.tele.dk Tlf: 4037-7052
Søren Wolsgård Email: wolsgaard_pc.dk Tlf: 6060-8344
Ejner Hviid Jensen Email: ehj_stofanet.dk Tlf: 2063-3554
Steen Nielsen Email: steen_nielsen_odder.dk Tlf: 2090-5360
Bente Dalsgaard Email: frudals_mail.dk Tlf: 3023-6452
I bestyrelsesmøderne deltager desuden uden stemmeret skolens forstander, viceforstander og en lærerrepræsentant.
Der er selvfølglig nogle økonomiske omkostninger forbundet ved at have sit barn på efterskole.
Det koster 2500 kr. i indmeldelsesgebyr for skoleåret 2012/13.
Beløbet betales i 2 rater 1500 ved indmeldese og 1000 kr. senest 1/4 2013.
Gebyret tilbagebetales ikke ved senere udmelding.
For skoleåret 2012-2013 er ugeprisen kr. 1900,00
Beløbet dækker alle udgifter til kost, rejser, logi og undervisnings-materialer.
Alle ansøgere er sikret et mindstebeløb i tilskud og støtten søges gennem efterskolen. Støttens størrelse afhænger af hjemmets indkomst.
Her kan du regne ud hvad det vil koste at have dit barn på efterskole.